Rabarbercurd

Hjemmelavet rabarbercurd

Opskrifter
Rabarbercurd

Hjemmelavet rabarbercurd, er lemoncurds mindre kendte søster, men har bestemt også sin berettigelse. Selvom rabarbersæsonen efterhånden synger på sidste vers, så opfordrer jeg alligevel til at bruge nogle af de sidste, fine, røde stængler, til denne herlige lille opskrift.

Rabarbercurd

Curds er ikke det, vi i Danmark gør os mest i, og det er lidt en skam. Det smager så skønt og kan bruges til masser af herlige spiselige sager. Fx på nybagte scones, som jeg gjorde. Det virker altså – især hvis man også kommer smør under 😉 AlTID smør under. Også under nutella. Hvad siger du? Er du enig i, at det er smørret der gør’ed?

Rabarbercurd

Rabarbercurd er super let at lave og tager ikke mange øjeblikke, men gør til gengæld lykke på ethvert morgen eller eftermiddagsbord, eller i en kage, eller i en is, eller, eller, eller – ok, du har nok forstået budskabet. Jeg er bare begejstret, forstår du nok. Heldigvis har jeg stadig mere tilbage, det er én af fordele ved, at bo alene. Ting forsvinder ikke pludselig på mystisk vis. Det passer desværre ikke helt, det er som regel bare andre ting end de spiselige. Indenfor den sidste uge, har jeg både forlagt/mistet en ny ansigtsmaske og en ny sovemaske – inden de nogensinde er blevet taget i brug. Om jeg begriber hvor de er blevet af. Kommer der snart en voksen? Haha.

Rabarbercurd

Under tilblivelsen af denne rabarbercurd, kanaliserede jeg min indre mormor eller britte, og legede teselskab. Det drømmer jeg i øvrigt om at gøre ægte på et tidspunkt. At invitere gode mennesker hjem til teselskab med curd, scones, små kager og finger sandwiches, med et fint dækket bord. Det må jeg snart lige få gjort noget ved.

Her kommer opskriften på hjemmelavet rabarbercurd

Rabarbercurd

Forb. tid10 min
Tilb. tid20 min

Ingredienser

  • 300 g Rabarber
  • 1 dl Sukker
  • 1/2 dl Vand
  • 1 Æg
  • 30 g Smør
  • 1/4 tsk Ren vaniljepulver
  • Evt lidt kardemomme

Sådan gør du

  • Skær rabarberne i skiver af ca 1 cm
  • Kom rabarberne i en lille gryde og tilsæt vand
  • Lad det småsimre i ca 15 min til rabarberne er helt møre
  • Mos rabarberne igennem en sigte ned i en ren gryde
  • Pisk ægget og rør det i rabarbermassen sammen med sukker, vaniljepulver og evt kardemomme
  • Lad det småsimre i et par minutter til det begynder at tykne
  • Tag gryden af varmen og rør smørret i
  • Hæld massen på et skoldet glas og opbevar det i køleskabet

Jeg skal også snart lave lemoncurd igen, den syrlige creme smager helt fænomenalt, ikke mindst i én af mine favoritkager, lemon meringue pie. Den er jeg fuldstændig pjattet med. Jeg pønser dog også at lave en udgave med rabarbercurden i stedet, det er jeg sikker på også ville være et hit.

Rabarbercurd

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.