Om at rejse alene. Ensomt eller genialt?

Historier Personligt
Udsigten fra lejligheden
Udsigten fra lejligheden

For et par dage siden, kom jeg hjem efter 8 dages solotur i Paris. Det var min første helt ægte solorejse, men noget jeg har haft lyst til i årevis. Jeg har af et par omgange boet i udlandet i en periode, men det er noget andet, dér har jeg gået på arbejde eller i skole og haft et formål. En enkelt gang før har jeg rejst på ferie alene, for snart otte år siden, det var noget med en sød bartender, jeg havde mødt på en ferie kort tid forinden. Den tur blev alt andet end forventet, og jeg følte mig ensom og holdte mig primært på mit (dårlige) hotel. Det var altså ikke en udpræget succes.

Jeg var derfor spændt på hvordan denne tur ville gå, og havde med vilje valgt Paris, da jeg har været der flere gange før, og fordi Paris er min yndlingsby efter København. Det virkede derfor som et sikkert valg.

Kort tid inden afrejse, var jeg til kropsterapi, hvor vi blandt andet talte om min forestående rejse, og om at jeg forventede at der også ville dukke nogle af de grimmere følelser op. Det gør der som oftest, når jeg tilbringer for mange dage i træk i eget selskab. Følelsen af ensomhed bliver ofte overvældende, og jeg føler mig ligegyldig og værdiløs. Det virker ærlig talt ikke som den bedste idé, at opsøge dén følelse bevidst – eller hvad?

Jeg havde altså forberedt mig på, at ensomhed også ville blive en del af pakken. Virkeligheden blev dog lidt en anden end forventet – heldigvis primært på den gode måde.

Det viste sig, at dét at rejse alene, giver så meget frihed, at savnet efter selskab, blev nærmest ikke eksisterende. Jeg nød simpelthen sådan, at udforske byen på egen hånd, i eget tempo, og helt uden at skulle tage hensyn til andet end hvad jeg selv havde lyst og overskud til. Jeg kunne spise når jeg havde lyst, og hvor jeg havde lyst. Kunne fortsætte hvis jeg ikke var træt, og gå hjem hvis jeg var. Jeg behøvede ikke at tænke over at være “på”, og det var langt det meste af tiden virkelig rart. En ferie fuldstændig på egne præmisser.

Fin fortovskunst
Fin fortovskunst

Men, der var selvfølgelig et mén, så var der tider hvor jeg savnede selskab, og hvor jeg følte en form for stik over, at selv hvis jeg ville have haft selskab på min tur, så havde jeg formentlig ikke kunne finde nogen til at tage med mig. Og det kan være en hård erkendelse.

Jeg spiste primært ude til morgen og til frokost, kun en enkelt gang var jeg ude og spise til rigtig “aftensmads tid”, og der kunne jeg godt mærke det en anelse, stikket af den lille grimme følelse af ensomhed, imens jeg sad omringet af andre der var der i selskab med andre. Til morgenmad og frokost var det ikke noget problem at være alene, men det er som om at aftensmaden er noget andet. Der har jeg brug for selskab, hvis jeg spiser ude. Det gør klart oplevelsen bedre og større.

Der er bare visse oplevelser, der for mig kræver en makker.

Overordnet set, så gik min tur virkelig smertefrit. Jeg forestiller mig at oplevelsen havde været en noget anden, var jeg nu taget til Gran Canaria, eller lignende sted. Der tror jeg at ensomheden ville have fyldt mere, og hvor skørt det end lyder, at opsøge dén følelse, så tror jeg at det bliver det jeg gør, på min næste soloferie – for der bliver helt sikkert en næste gang.

Hvor ubehagelig og altoverskyggende følelsen af ensomhed end kan føles, så tror jeg også på at den kan være sund. Det er en følelse der vidner om at vi – eller jeg, savner noget i mit/vores liv. Det kan være fint at blive mindet om, eller at blive gjort opmærksom på i første omgang.

Hvis man altid holder sig beskæftiget, så får man lukket ned for mange følelser – sådan er det i hvert fald hos mig. De mange og overvældende følelser og tanker, dukker typisk op når jeg er alene og stille i længere tid. Dér hvor der er plads til fordybelse og kedsomhed. Det er aldrig rart når det sker, men jeg tror på at det er sundt, og den overvældende følelse fortager sig heldigvis som oftest igen.

Udsigten fra lejligheden

Min tur gik ret smertefrit, men der skete dét, som er sket så mange gange før, at det var som om, at reaktionen først kom da jeg kom hjem. Siden jeg er kommet hjem, har jeg grædt flere gange. Senest her til morgen, hvor at følelsen af ensomhed, savn og utilstrækkelighed blev så overvældende, at jeg græd i tæt på en time. Noget der ellers ikke ligner mig.

Der var fuld fart på i Paris, og jeg tilbagelagde tæt på 200.000 skridt, jeg blev stimuleret og overstimuleret og var så udmattet i krop og sjæl, når jeg om aftenen kom tilbage til lejligheden, at stort set alle andre følelser blev skubbet væk. Hvilket er i stor kontrast til hvordan de seneste dage har set ud.

Rejsen var det hele værd og jeg er så taknemmelig for at det overhovedet var en mulighed, efterreaktionen er knapt så morsom til gengæld.

Hvad er dine erfaringer med at rejse alene, er det noget du gør, noget du har lyst til, eller slet ikke, og hvis du har prøvet det, hvordan var det så?

You Might Also Like

3 Comments

  • Reply
    La Cucina Nada
    16/04/2019 at 09:11

    Kære Sabrina.
    Tillykke med din nye blog, tillykke med at du nu har fundet “det mere” – er spændt på at følge
    kombinationen af kvinde-historier og gode opskrifter.
    I endnu højere grad vil jeg lykønske dig med din rejse i sindets knap så rosenrøde skygger !

    Din historie ifht at rejse solo minder meget om min egen, jeg rejste også som ganske ung ned
    for at være sammen med en bartender og forfølge hvad det kunne føre med sig. Vores ferieromance endte i et brag af et skænderi og hans meget franske måde at agere på var slet ikke kompatibelt med min facon. Ferien til gengæld, den var hylende sjov, festlig og meget meget våd.

    Jeg deler din betragtning om at det ville føles væsentlig mere ensomt at være på solbadeferie på egen hånd. Det er ofte også meget familiebaseret. Derimod kunne jeg snildt se mig selv i et sommerhus et øde sted. Men det storbyen jo kan, er at man forsvinder lidt i vrimlen og at der sker noget allevegne så ens sanser kører på højtryk.
    Selv nyder jeg at rejse på egen hånd, og ville ønske økonomien var til det. Indtil den måske er det igen, så drømmer jeg om en forlænget weekend i Helsinki, en rejse gennem Baltikum, Hurtigruten op langs Norges kyst, et sanse bombardement med et par uger i N.Y, en rejse til de nord-østlige stater i USA og så genbesøg i byernes by – flere gange. Den by bliver man jo ALDRIG færdig med.

    Jeg synes det er meget forfriskende at læse om de følelser du havde før, undervejs og ikke mindst efter din solo-tur.
    Bliv ved med det.

    Held & lykke med dine nye skriblerier, din egen-udvikling og din lille biks.
    Kærligst Nada

    • Reply
      admin
      17/04/2019 at 08:03

      Sødeste Nada,
      Tusind tak for din kommentar og dit tillykke. Jeg er også spændt på hvad det kan udvikle sig til.

      Jeg tror at du har helt ret i at solferier, typisk er mere familieorienterede og det derfor kan være noget sværere at være alene afsted. Og jeg er helt enig i det med at man på storbyferier, bliver fuldstændig bombarderet med sanseindtryk og bliver overstimuleret og så udmattet, at man til sidst ikke kan tænke to sammenhængende tanker. Det kan både være godt og skidt, afhængig af hvad formålet med rejsen er. Jeg havde nok mere brug for at være et sted med ro og plads til at tænke, men omvendt var det også rart at tage første rigtige solotur, et sted hvor byen og kulturen er velkendt.
      Jeg kunne også virkelig godt tænke mig lidt tid i et lille sommerhus, helst ved vandet. Hvor man kan gå lange ture og reflektere over det hele, men ikke meget andet end det.

      Jeg håber sådan at du snart får mulighed for at drage ud i verden igen, det under jeg dig, det er sundt for sjælen. Det lyder som nogle skønne tanker du har gjort dig.

      Det er så dejligt at du har lyst til at læse med, og jeg er glad for at du finder det første interessant. Jeg fortsætter.

      Kh

  • Reply
    De bedste croissanter i Paris - en miniguide til croissanthimlen
    25/04/2019 at 13:41

    […] Hvis du har lyst til at læse mere om min tur til Paris, så kig fx her […]

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.