Tuntartar
Udskriv

Tuntartar med avocado og sprøde løg

Frisk og lækker asiatisk inspireret forret, med rå tun, cremet avocado og sprøde løg. 
Antal: 2 personer

Ingredienser

  • 150 g Frisk tun sashimi kvalitet
  • 1 spsk Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • 1 stk Avocado
  • 1-2 spsk Citronsaft
  • Salt
  • Peber

Dressing

  • 2 spsk Soya
  • 1 spsk Mirin
  • 1 tsk Honning
  • 2 spsk Risvineddike
  • 2 spsk Citronsaft

Sprøde løg

  • 1/2 Løg
  • 2 spsk Mel
  • 1/2 tsk Bagepulver
  • 1 tsk Vand
  • Salt
  • Olie til fritering

Sådan gør du

  • Skær tunen i fine tern og bland den med olie, salt og peber
  • Skær avocadoen i fine tern og bland den med citron, salt og peber
  • Fordel avocadoen i bunden af en madring og pres den godt sammen. Fordel tunen ovenpå og pres det hele sammen igen. Stil på køl til den skal bruges
  • Ryst alle ingredienserne til dressingen godt sammen i et lille glas og smag til
  • Hak løgene helt fint 
  • Bland mel sammen med bagepulver og salt i en skål
  • Vend løgene i melblandingen og tilsæt en anelse vand, det skal ikke blive til en dej, bare få melet til at klæbe lidt mere til løgene
  • Varm olie op i en lille gryde og friter løgene lidt ad gangen til de er gyldne og sprøde
  • Anret tartaren på en tallerken og fjern ringene
  • Pynt med løgene og server med dressingen og evt et stykke brød til